SUSÅ EGNSHISTORISKE FORENING
dækker med sine mange aktiviteter hele den tidligere Suså Kommune, som er identisk med den nordlige del af Næstved Kommune. Det er en aktiv forening med mange spændende tilbud til alle, der har interesse i at lære sin hjemegn og dens historie at kende.
Foreningen afhenter gerne billeder og andet lokalhistorisk materiale til aflevering på Næstvedarkiverne, Den Lokalhistoriske Afdeling.
Foreningens aktiviteter er:
Foredrag om historiske emner, film med lokal interesse, spændende og interessante ture, salg af lokalhistoriske bøger og blade.
Udgivelse af Årsskrift, som vi sender gratis til foreningens medlemmer.
Pris for Årsskriftet er 60 kr.
Husk: Vi indsamler gamle fotografier, erindringer, breve, sange og alt historisk materiale.
Kontingent om året: 75 kr. pr. person og 125 kr. pr. ”husstand”.
Ønsker du at blive medlem af Suså Egnshistoriske Forening,
kontakt venligst vores kasserer Svend Hellisen.